Vi bruger vores tænder døgnet rundt. Det er derfor helt almindeligt, at der vil opstå tandslid med årene. Det er derfor også naturligt at se mere tandslid hos ældre end hos yngre.
Tandslid opstår først i det yderste lag, emaljen, som er det hårdeste væv. Derefter slides tandbenet, dentinen, i hurtigere hastighed. I forbindelse med dette tandslid opleves ofte temperatur følsomhed ved spisning og kulde/varme påvirkning.
Udover alderbetinget tandslid kan tænderskæren om natten starte eller forværre nedslidningen af dine tænder.
Syreholdig kost herunder også soft drinks kan også medføre tandslid.
Vi vurderer graden af tandslid ved dine regelmæssige undersøgelser.
Er tandsliddet let til moderat kan det ofte afhjælpes med en såkaldt bidskinne som bruges om natten.
Er sliddet symptomgivende eller af større grad og kosmetisk skæmmende skal der ofte større genopbygning til.
Opbygning af tandsliddet kan foregå vha kroner og facader i porcelæn samt FIT behandling.
Sidstnævnte behandling for tandslid er plast facader der limes på ens egne tænder. Det foregår med et digitalt design, hvor man laver en model så man kan afprøve sit nye smil. Takker man ja til det ,så har man nye flotte tænder efter kun et par timer i stolen.
© 2025 Jernbanetand